FRILUFTSLIV

FRILUFTSLIV

Friluftsliv er et tilbud til alle klubbørn i Espergærde FritidsCenters tre afdelinger (Ritavej, KLUB3 og Idrætten).

Der vil i sæsonen være planlagt forskellige aktiviteter, projekter og forløb; afhængigt af vejr, de unges interesser, voksenressourcer og kompetencer. Disse aktiviteter har sit udspring i de enkelte afdelinger, og kan foregå på tværs af afdelinger.

Hvis du ønsker at dit barn skal kunne deltage i kajakaktiviteter, skal du læse EFC´s retningslinjer og skrive under på at dit barn må deltage i disse aktiviteter. Du kan finde linket her.

Sæsonen strækker sig fra april til slutningen af oktober.

FORMÅL

Det er vores formål, at fokusere på udeliv, bevægelse, balance, harmoni og forståelse af ligeværdighed og skabe et fælles referencerum i naturen. At formidle viden om de historiske og kulturelle spor der er i det lokale område i Egebæksvang Skov og langs vores strande gennem fysisk aktivitet og leg.

Det er ligeledes vores mål, at skabe glade og trygge børn, som frit kan bruge deres krop, energi og sanser i positiv leg, med naturen og nærmiljøet i pædagogiske sammenhænge.

AKTIVITETER

I Friluftsliv forsøger vi i sommerhalvåret at skabe friluftsaktiviteter, der giver positive oplevelser, godt humør, sundhed, harmoni, velvære, frihed, trivsel, motorik, viden, motion, samvær, glæde, koncentration, ansvar og tålmodighed i det rum med højt til loftet, som vi heldigvis kan benytte os af.

Med Friluftsliv vil vi skabe et rigere udeliv med masser af frisk luft, leg og samvær i nogle varierede udendørs lege aktiviteter. Vi mener at udeliv er med til at forbedre mange børns opvækstvilkår i disse tider med stigende indeliv blandt børn og unge.

Det forsøger vi at gøre gennem vore aktiviteter: klatring, kajak, bueskydning, trampolin, fiskeri, snorkel dykning, biavl, fri leg, div. spil, grøn sløjd, læder arbejde, udekøkken, bål, snobrød og meget andet.

 

OVERNATNINGER OG FRILUFTTURE
 

Børnene oplever at forholde sig til primitive forhold, samarbejde omkring lejrlivet, samt at være til vands i kajakker eller til vejrs i klatretræet.

På frilufture er aktiviteterne typisk: klatring, rappelling, bodyrafting, kajak, udspring fra klipper, svævebane, fiskeri, snorkeldykning mm. 


 
Espergærde Fritidscenter | Telefon 49 28 24 26